Erhverv.
Hvad kan jeg tilbyde din virksomhed?
Onboarding af autistisk medarbejder på din arbejdsplads
Alle personer er forskellige, og det gælder også for autistiske personer.
Jeg tilbyder dig og din virksomhed en god introduktion til at forstå autisme, og hvis din autistiske medarbejder er interesseret, tilbyder jeg samtaler forud for et oplæg for alle kollegaerne.
Samtale med medarbejderen
Forud for et fællesoplæg for alle medarbejdere, vil det være godt for den nye medarbejder at have en samtale med oplægsholderen.
Samtalens formål er at oplægsholderen får indsigt i nogle af de generelle karakteristika som beskriver medarbejderens individuelle karakteristika.
Samtalen vil kunne forløbe over 2 sammenhængende timer, men kan også opdeles til 1 time på 2 forskellige dage, gerne 1-2 uger forud for oplægget om autisme til personalegruppen.
Forstå Autisme oplæg for medarbejderne
Autisme er komplekst at forklare hurtigt. Der er mange karakteristika som er vigtige at få forklaret, for at kunne forstå sammenhængen i den autistiske tænkestil.
Et oplæg på 3 timer, vil klæde en medarbejdergruppe på, til at få en basal forståelse af autisme, og hvordan hjernen fungerer generelt. Derudover vil der i oplægget være en workshopdel, hvor vi taler om mulige værktøjer, som man kan bruge i hverdagen, til at skabe struktur, forudsigelighed, genkendelighed og visualisering.
Supervision til medarbejder og kollegaer
Efter oplæg om autisme, kan jeg tilbyde et autismeforståelsesforløb, hvor medarbejder og kollegaer f.eks. kan få:
- Dybdegående viden om, hvad autisme er generelt samt indsigt i hvad autisme er for medarbejderen.
- Viden om, hvordan og hvorfor medarbejderen kan blive påvirket af sin autisme i hverdagen.
- Mulige ideer, der kan gøre medarbejderens hverdag nemmere.
- Medarbejderens autismeprofil – formålet er at blive bevidst om autisme generelt, styrker, indsigt i hvordan kollegaer uden autisme fungerer, egen autisme, udfordringer, og strategier og hjælpsomme ideer til hverdagen.
Om oplægsholderen
Jeg har gennem flere år arbejdet med at erhvervsafklare autismeprofiler til arbejdsmarkedet, og hjulpet med at finde match med virksomheder, som jeg finder, på baggrund af samtaler om, hvad der er interessant og meningsfuldt at arbejde med for det enkelte individ.
”Forstå Autisme” er en privat rådgivnings praksis med speciale i Autisme.
Jeg arbejder som vejviser for Forældre, unge og voksne autister, så det bliver nemmere at navigere i hverdagen, både i hjemmet, i skolen, på arbejdet og i det offentlige.
Samtidig underviser jeg fagfolk og virksomheder, som gerne vil forstå autisme.
Mine primære fagområder er arbejdsmarkedet og ungdomsuddannelser, grundskolen samt socialområdet på børne og voksenområdet.
– Forstå Autismes mål er at gøre en positiv forskel for alle som har behov for at forstå autisme.
Priser:
For-samtale til oplæg om autisme (Med autistiske medarbejdere) pr. time: kr. 1000,- plus moms
Forstå Autisme oplæg til virksomheder (varighed 3 timer): kr. 4500,- plus moms
Supervision til medarbejder og kollegaer, pr. time kr. 1000,- plus moms