Som familie med børn med handicap, er der ofte udgifter, som andre familier med børn ikke har. Derfor er der i Servicelovens § 41, en mulighed for familierne med børn med handicap kan søge om støtte, det kaldes merudgifter.
Formålet med Servicelovens § 41 er at medvirke til at børn og unge med handicap kan fortsætte med at bo hjemme, at familien kan fortsætte med at leve så normalt som muligt uanset børns handicap og at undgå at børnene handicap forværres eller får andre alvorligere følger.
For at kunne søge om merudgifter skal det vurderes om familiens barn er omfattet at betingelserne for at kunne få bevilget merudgifter.
For at være omfattes laves en vurdering ud fra barnets fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse om den er:
- Betydelig og varig, nævn i ansøgningen de begrænsninger i hverdagen dit barn oplever, og at begrænsningerne er varige, og kræver kompenserende støtte
- Indgribende kronisk lidelse, nævn i ansøgningen at dit barns autisme er af en karakter, som giver alvorlige følger i dagligdagen, og forventes at vare barnealderen ud. Henvis til de nævnte begrænsninger.
- Indgribende langvarig lidelse, nævn i ansøgningen at dit barns autisme er af en karakter, som giver alvorlige følger i dagligdagen, og må forventes at være langvarig, hvis der ikke sættes ind med kompenserende støtte
Formålet med et forældrekursus hos Forstå Autisme kan kort beskrives på denne måde:
Et kursusforløb hos Forstå autisme tilfører familien viden så familien styrkes og understøttes i at mestre.
Forløbet giver familien nødvendig:
- Indsigt i Autisme.
- Viden om hvilken virkning autisme kan have på barnet.
- Værktøjer til at mestre hverdagen.
Hvor kan du søge om hjælp til merudgiften?
Du kan søge på Borger.dk. gå ind under fanen ”Børn med handicap” Hvis din kommune ikke er tilmeldt selvbetjening på Borger.dk (du finder ud af det ved at finde din kommune på listen på Borger.dk) så skal du kontakte din kommune og bede om at tale med en rådgiver indenfor servicelovens § 41 merudgifter.
Det er barnets bopælsadresse der afgør hvilken kommune du skal søge om merudgifter hos.
Tekst du skal have klar til ansøgningen:
- Beskrivelse af dit barns/børns oplevede begrænsninger i hverdagen, som opleves i forbindelse med barnets autisme. Vær objektiv i din beskrivelse af begrænsningerne, undgå at være for følsom og tolkende (Vigtigt at undlade egne begrænsninger – det er barnets begrænsninger som ligger til grund for vurdering af barnets funktionsnedsættelse)
- Beskrivelse af kurset som du ønsker at søge merudgifter til. Mange kurser beskriver et formål. Kopi at kursusbeskrivelse, kan hentes som pdf på min hjemmeside om Forstå Autisme forløbet.
- Beskrivelse af barnets alder
- Beskrivelse af tildelt viden, som I har fået i familien, siden barnet er blevet diagnosticeret med autisme
- Beskriv jeres mulighed for om I forældre kan deltage i netværk på barnets skoletilbud
- Er der tilbudt viden om barnets autisme hos psykiatri, egen læge eller hos kommune jf. Servicelovens § 11
- Sandsynliggør at det kursus du søger om, indeholder ny viden i forhold til den viden der har vært tilgængeligt for familien tidligere.
På det elektroniske ansøgningsskema på Borger.dk kan du vedhæfte kopi af
- uddybende beskrivelse af barnets funktionsniveau /begrænsninger i dagligdagen – hold det i punktform og kortfattet og skriv at I kan uddybe nærmere, punkt. 1
- kursusbeskrivelse, punkt. 2
- Dokument med oplysning om punkt. 3, 4, 5, 6, 7, og 8
Det elektroniske ansøgningsskema skal besvares med følgende oplysninger:
- Dit barns navn og cpr nr.
- Dit navn, du er logget ind med NemID, oplysning om forældremyndighed.
- Frivilligt oplysning om anden forælder.
- Kort beskrivelse af dit barns funktionsnedsættelse.
- Supplerende oplysninger til kommunen, skriv hvem de kan kontakte – ppr, skole, daginstitution, egen læge psykiatri mv.
- Beskriv udgiftsart og pris (man skal minimum have udgiver for 5350,- i 2023 – overvej om der er andre merudgifter I vil søge samtidigt).
- Er barnet medlem af Danmark – hvis ja hvilken gruppe.
- Samtykke til at indhente oplysninger.
- Tilføj Bilag (se forslag til bilag ovenfor).
- Indsend – Husk at bede om en skriftlig besvarelse på din ansøgning hvis det er muligt i formularen